*

Hvordan kan vi nedbryde de skjulte mekanismer, der indebærer at kvindernes ressourcer i de nordiske samfund ikke værdsættes og bruges fuldt ud? Hvad er det der bestemmer og vedligeholder denne uretfærdighed? Hvorfor er vi ikke nået længere? Flere kønsforskere har peget på at ligestillingsbegrebet i for høj grad har bygget på en vision hvor det enkelte menneske er frigjort for sociale og kulturbestemte bindinger. Vi kan nemlig ikke se bort fra at kønsrollerne bestemmes af kultur og indlæring. Vi ser det tydeligst på arbejdsmarkedet. Forskningen viser at manden endnu er målestokken – manden er arbejdskraften der kan hellige sig arbejdspladsen med større loyalitet og generelt med længere arbejdstid end kvinden.

Stærke kræfter i samfundet sender også konstant kvinder signaler om at de først og fremmest vurderes efter udseende, og måske endda som sexlegetøj for mænd. Denne såkaldte pornoficering er ikke bare synlig i stripklubberne, den siver ind mange steder i samfundet. Vold mod kvinder har fået nye udtryksformer. Vi oplever ikke kun pornoficering af det offentlige rum, men også store problemer som trafficking af kvinder. De sociale og kulturelle barrierer er uhyre store - og vi kan ikke se bort fra at det kulturelt bestemte kønsbegreb påvirker vor identitet - også på arbejdsmarkedet.

Derfor er det vigtigt at politikerne oplæres i at inddrage den kønspolitiske dimension i deres arbejde og at de baserer deres beslutninger på solid viden. Her tænker jeg især på forskning i vurderings- og prioriteringsmønstre i erhvervslivet, rekruttering og fremgang i det politiske system og indlæring af kønsroller og hvordan de vedligeholdes. Det kunne resultere i et helt andet vurderingsgrundlag for de politiske beslutninger end det vi har i dag. Derfor er det nordiske samarbejde om ligestilling enormt vigtigt. Et tæt net af nordiske forskere inden for kønsforskning er en værdifuld ressource og det der har formidlet debat og idéer mellem landene. Dette samarbejde og flere projekter i nordisk regi har skabt pres på myndighederne om at omsætte de smukke ord til handling, selvom de politiske løsninger ofte er meget varierende. I bogen Likestillte demokratier i Norden? - udgivet af Nordisk Ministerråd - fremgår det netop at der praktiseres varierende politik for at opnå et samfundssystem der tilgodeser både kvinder og mænd, det gælder f.eks. børnepasningordningerne. Man kan lære meget af disse forskelle. Når Norden formidler modeller og strategier, f.ex. om ligestilling til naboerne i Baltikum og Rusland så giver de førnævnte forskelle os et sammenligningsgrundlag vi kan bygge videre på.

Det allervigtigste resultat af Nordisk Forum - der startede i Oslo i 1988 og blev seks år senere holdt her i Åbo - er efter min mening den brede accept af, at vi må tilstræbe et mere pluralistisk samfund. I Norden i dag er det afgørende at vi får mænderne inddraget i ligestillingsarbejdet og at de også er med til at formulere kravene. Det er ikke på grund af bevidst negativ indstilling at mange mænd modarbejder ligestillingen, deres modstand bunder i skjulte samfundsmæssige strukturer og udvidenhed. Begge køn har brug for nye og mere ligestillede samlivs- og samarbejdsformer og vi har allerede opnået gode resultater. I Island har vi fået en ny forældrelov, der helt ligestiller forældrenes ret og den har i løbet af kort tid ført til at unge mænd deltager væsentligt mere i opdragelsen af deres børn og i familielivet. Forældreorloven og de svenske pappakvoter er også meget fine eksempler på, hvordan politikerne gennem lovreformer kan frigøre kvinder og mænd fra kønsroller der er kulturelt bestemte og skubbe den sociale udvikling i en positiv retning. Den kønsbestemte lønforskel er dog fortsat kilde til bekymring. I Island har de kvinder der modtager penge fra forældreledigheds-fonden langt lavere løn end mændene - i 2002 var deres løn således omkring 60% af indkomsterne blandt de mænd der tog forældreorlov. * Det nordiske ligestillingssamarbejde har også gjort os bevidste om at problemer skal takles tidligt. Her tænker jeg f.eks. på indvandrerkvindernes problemer. Ved at øge indvandrerkvinders indflydelse og deltagelse i de nordiske samfund modarbejder vi undertrykkelse og får mulighed for at udnytte den kompetence som nye beboere i vores samfund besidder: Det harmonerer med princippet i ligestillingsarbejdet d.v.s. det pluralistiske demokratiske samfund.